top of page

FAQ

Laserbehandlinger

Er der bivirkninger?
Når man arbejder med apparatur af denne kaliber vil der altid være en vis risiko for utilsigtede følger. Vi er dog altid opmærksomme på at gøre, hvad vi kan for at undgå at dette sker. Derfor spørger vi dig altid om visse ting før hver behandling igangsættes.
Der er 2 ting, som vi er ekstra opmærksomme på. Det er risikoen for forbrænding af huden og pigmentforandringer. Forbrænding sker sjældent, men det kan ske. Hvis vi ser, at din hud reagerer for kraftigt på varmen, som naturligt opstår under en behandling, afkøler vi området, og du får vejledning om efterfølgende forholdsregler. Pigmentforandringer i huden kan opstå under bestemt forhold i kombination med laserbehandling, f.eks. sol-påvirkning eller visse typer medicin. Dette taler vi om under forundersøgelsen.
Vi ønsker, at du altid kontakter os, hvis du oplever noget usædvanligt efter en behandling. Kontakt da Jeannie på 42603089 eller via kontaktformularen her på hjemmesiden. Vi har også altid klinikkens ansvarlige læge i baghånden, hvis det bliver nødvendigt, og der udarbejdes en lovpligtig rapport over en eventuel situation (utilsigtet hændelsesrapport)

Gør det ondt?
Diodelaseren er vandkølet og kan indstilles på flere måder, sådan at vi finde en indstilling, som passer til dig. Hver behandling tilrettelægges derfor ud fra din smertetærskel.
Med den nye teknologi er det ikke længere nødvendigt, at det skal gøre ondt, for at det virker. De fleste mærker en vis prikken og en smule varme.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Det er individuelt og afhænger af dine hormoner, genetik og hårtype. Gennemsnitligt får de fleste 8-12 behandlinger med 4-5 ugers mellemrum. Herefter 1-3 årlige opfølgninger. Sammen drøfter vi løbende, hvordan processen udvikler sig, og tilrettelægger behandlingerne derefter. Hvis dine hår efter 3-4 behandlinger slet ikke har reageret, er denne type behandling ikke noget for dig.

Hvilket resultat kan jeg forvente?
Hvor hår fri du kan blive, afhænger af din genetik, hormon niveau og hårets farve. Normalt vil du typisk opleve en hårreduktion på et sted mellem 70-90%, da ødelagte hårsække ikke danner nye hår.
Det kan også variere hvilket område, man reagerer bedst på. Mange kvinder med mørke hår oplever stort set at blive hår fri efter en række behandlinger, men det kan ikke garanteres. Du skal forvente at have årlige genbehandlinger for at undertrykke eventuelle nye hår. Ofte er det dog kun få hår, som vender tilbage. Mænds kønshormon, testosteron, har en lidt stærkere indflydelse på muligheden for at påvirke hårene med laser, hvorfor man som mand skal regne med flere og hyppigere behandlinger og senere opfølgningsbehandlinger, og på grund af testosteronen ikke kan forvente at blive hår fri.

Hvordan skal jeg forberede mig til en behandling?
Du skal have barberet eller trimmet behandlingsområdet, så der er en stub på ca. 1-2 mm. Stubben skal lige titte op over huden. For de fleste betyder det, at man barberer sig 1-2 døgn før behandlingen. I takt med at hårene svækkes under behandlingerne, vil barberingsintervallerne kræve ændring. Vi hjælper dig med at vurderer det, hvis du er i tvivl. Hvis du har brug for hjælp til at barbere dit område, hjælper vi gerne. Det koster 100,- kr. pr. område. Hudlotion, cremer og deodorant på behandlingsområdet frarådes på behandlingsdagen grundet risiko for pigmentforandring. Sol, solarium og spraytan øger risikoen for pigmentforandring og forbrænding, så du må derfor ikke have udsat behandlingsområdet for dette i 7 dage før og efter behandling. Anvend altid solcreme faktor 50 på behandlingsområdet, hvis du ikke helt kan undgå solen i dette tidsrum.
Menstruation og behandling i intimrådet - man kan godt behandle intimområdet under menstruation. Anvend en tampon eller cup, så kan vi sagtens behandle. Du vil dog blive oplyst om, at risikoen for pigmentforandring i huden øges en lille smule (4-5 %) i denne periode pga ændringen i hormonerne. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, som ikke bliver besvaret herunder.

Hvordan virker laserbehandlingen?

Den uønskede hårvækst fjernes ved at laseren varmer hårsækken op og dermed ødelægger den.

Er det muligt at behandle alle?

For at kunne modtage denne behandling skal du være over 18 år og desuden erklæres egnet til behandling. Sidstnævnte krav tilbyder vi at klare gennem en gratis konsultation hos vores sygeplejerske.

Hvor mange behandlinger skal der til?

De fleste får 8-12 behandlinger for at opnå et godt resultat, og der skal gå 4-6 uger mellem hver behandling.

Inden behandlingen

Du skal have barberet dig 1-2 dage før, så hårene er 1-3 mm lange.

Du må ikke påføre deodorant, cremer eller makeup på de ønskede behandlingsområder, inden du møder op til behandling

7 dage før og efter behandling må du ikke tage solbad, gå i solarium eller bruge Spray Tan



Hårafstødelse

Håret på det laserbehandlede område afstødes 10-14 dage efter behandlingen. Antallet af aktive hårsække reduceres tydeligt for hver behandling.

Resultat af behandlingen

Når du har fået det nødvendige antal behandlinger, er hårsækkene destrueret, og behandlingen er færdig. Med tiden kan nogle få nye hårsække dog aktiveres.

Er der nogen risiko ved laserbehandling?

Vores teknologi og laserudstyr er meget avanceret, så behandlingen foregår i de øverste hudlag og kun påvirker hårsækkene. Inden vi starter behandlingsforløbet, kommer du til en konsultation, hvor vi sikrer, at du er egnet til at gennemgå behandlingen, og for egnede personer er risikoen minimal.

Vokser hårene aldrig ud igen?

Vores kroppe er programmeret til at aktivere nye hårsække gennem hele livet. Et godt stykke tid efter et behandlingsforløb (fx et par år) kan du derfor muligvis se nogle nye, fine hår. Det vil dog være i betydelig mindre grad end tidligere. For at undgå dette anbefaler vi, at du får vedligeholdt dine behandlinger en eller flere gange årligt.

Kan jeg fortsætte med at dyrke sol og bruge Spray Tan?

Der skal gå mindst en uge før og efter en behandling, før du solbader, går i solarium eller bruger Spray Tan. Det skyldes, at risikoen for forbrændinger og pigmentændringer i huden øges.

Er eksem eller psoriasis en forhindring?

Man kan ikke behandle direkte på eksem eller psoriasis, men er området begrænset, kan vi arbejde uden om det med laseren. Det vurderer vi i forbindelse med den indledende, gratis konsultation.

Hvad med voksbehandlinger?

Du kan først få laserbehandling, når der er gået ca. fire uger siden din sidste voksbehandling.

Er det ok med deodorant, når jeg skal behandles i armhulerne?

Du bør undgå at påføre deodorant og cremer mv. på de ønskede behandlingsområder. Vi kan dog tørre det af inden laserbehandlingen.

Kan jeg holde hårene væk mellem behandlingerne?

Du må gerne barbere dig, men du må ikke bruge pincet, voks eller epilering, mens du er i behandling.

Bliver håret også fjernet på de intime steder?

Hos os kan både kvinder og mænd få laserbehandling i intimzonen.

Kan I behandle intimområdet under menstruation?

Hvis du bruger en tampon, er det normalt ikke et problem. Der kan dog i sjældne tilfælde opstå pigmentændringer under menstruation, og det oplyser vi dig om.

Hvor mange behandlinger anbefaler I – og med hvor store mellemrum?

Hver person oplever laserhårfjerning forskelligt. Det individuelle resultatet afhænger bl.a. af din hårcyklus, hvor på kroppen du skal behandles og antallet af hårsække på disse områder. Det bedste resultat opnås normalt med 6-10 behandlinger med 4 ugers mellemrum.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med flere behandlinger, fx hvis du anvender præventionspræparater, har PCOS eller andre hormonelle udfordringer.

Hvis der går mere end 4 uger mellem dine behandlinger, vil du sikkert føle, at hårvæksten øges, men når behandlingen genoptages, forsvinder hårene hurtigt igen.

Nogle personer har anlæg for ekstra kraftig hårvækst, og der kan som følge heraf ikke udstedes garanti for komplet hårfjernelse.

Som vedligeholdelse anbefaler vi en eller flere årlige behandlinger.

Er effekten også den samme på lyse og røde hår?

Behandlingen er mest effektiv jo større forskel der er mellem hudens farve og hårets farve. Den virker også på lyse og røde hår, men der kan aldrig garanteres at alle hår forsvinder. Der er ikke noget pigment i grå hår og de kan derfor være svære at fjerne. Men oftest ses en reducering i hårene, samt finere og tyndere hår.

Har i en dermatolog?

Det er et lovkrav i forbindelse med laserhårfjerning at der er en dermatolog tilknyttet klinikken, hvilket vi selvfølgelig også har. Vi opfylder lovkravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Ligesom vi også har en patientansvarsforsikring.

Er det nødvendigt at oplyse CPR-nummer?

Ifølge loven skal kundens CPR-nummer altid noteres i journalen. Du skal derfor oplyse dit CPR-nummer til konsultationen.

Kan jeg mærke laserbehandlingen?

Behandlingen er smertefri, men kan dog mærkes. Det skyldes vores avancerede laserteknologi med vandkøling. Vil du være helt sikker, inden du starter på et forløb, udfører vi gerne en prøvebehandling på et lille område i forbindelse med den indledende konsultation.

Hvordan skal jeg barbere mig inden behandlingen?

24-48 timer inden behandlingerne skal du barbere de områder, hvor du ønsker hårfjerning. Det optimale er, at hårene er ca. 1 mm. lange, så de lige har brudt overfladen. Tidspunktet for din barbering fintuner vi gennem behandlingsforløbet, for at du kan få den optimale effekt af hårfjerningen. Mellem behandlingerne kan du barbere dig fuldstændig, som du plejer.

Kan I behandle områder med modermærker?

Hvis du har et modermærke på det område, der skal behandles, kører vi udenom med laseren. Det er ikke muligt at behandle på selve modermærket.

Hvad med rødme, irritation og følsom hud?

Har du problemer med huden, foretager vi gerne en prøvebehandling på et lille område i forbindelse med konsultationen. Det giver os mulighed for at se, hvordan huden reagerer. Normalt er det ikke muligt at behandle hud med mere alvorlige skader.

Kan jeg bruge epilator i forbindelse med behandlingerne?

Du kan først starte på hårfjerning med laser ca. fire uger efter din sidste epilering.

Må jeg bruge ansigts- eller bodycreme?

Al creme på behandlingsområdet skal fjernes inden vi går i gang med laseren – uanset om det er i ansigtet eller på kroppen. Det sørger vores behandler gerne for, men vi vil foretrække, at du møder op uden creme.

Kan man som kvinde få stive skægstubbe ved behandlinger i ansigtet?

Helt klart NEJ. Tværtimod vil du opleve, at de hår, der vokser ud mellem behandlingerne, er blødere og finere end før.

Laserbehandler I også tatoveringer?

Nej, vi må hverken fjerne tatoveringer eller behandle på dem. Vi kan fjerne hårvæksten uden om tatoveringen.

Kan jeg få behandling under graviditet og amning?

Det frarådes at foretage laserbehandling af gravide, så det undgår vi. Vi tilbyder gerne laserbehandling, når du ammer, da det er fuldt forsvarligt. Dog ikke på brystområdet.

Hvordan virker jeres laserteknologi?

Til hårfjerning anvender vi den nyeste tyske diode-laser-teknologi, som arbejder synkront med tre bølgelængder med hver deres virkningsområde.

Alexandrite bølgelængden (755nm) trænger ikke særlig dybt ned i huden og opvarmer kun det øverste af hårsækken. Den egner sig dermed perfekt til behandling af specielt lys hud.

Diode bølgelængden (808nm) har en høj energiudladning, som kan opvarme hårsække i de dybere hudlag. Det sikrer en optimal behandling af de fleste hud- og hårfarver.

Nd:YAG bølgelængden (1064nm) trænger dybt ned i huden og er dermed den bedste effekt på mørke hudtoner.

Tilsammen giver de tre bølgelængder – i kombination med vandkøling af laserhovedet – den mest behagelige og effektive behandling.

Er der fare for pigmentering/pigmentskader ved mørk hud?

Faren for pigmentændringer er minimal, uanset hvilken type hud, du har. For at være på den helt sikre side, gennemfører vi dog altid en konsultation med en vurdering af din egnethed, før du starter på et behandlingsforløb. Her kan du også få en prøvebehandling på et lille område for at se, hvordan din hud reagerer.

Er det virkelig nødvendigt med en konsultation før jeg starter på behandlingen?

Ja. For det første er det fastlagt i lovgivningen. For det andet giver det god mening, at du får vurderet din egnethed til behandlingerne, inden de starter.

Stilles der krav til alderen for at få behandling?
Loven på området har fastlagt to krav til, at du kan modtage behandling: 1. Du være fyldt 18 år og 2. Du skal deltage i en gratis konsultation, hvor det vurderes, om du er egnet til behandlingen.

bottom of page